Jeg er privatpraktiserende, autoriseret psykolog samt ledelseskonsulent og underviser. Jeg har drevet egen virksomhed siden 2010.
Som autoriseret, klinisk psykolog har jeg siden 2011 modtaget klienter i samtaleforløb i min private klinik. Jeg har ydernummer i Region Midtjylland, hvilket vil sige overenskomst med sygesikringen om at tage imod klienter, der kommer med en henvisning fra egen læge.
Under Covid-19 arbejdede jeg et år i Grønland først som ledende psykolog på Familiecentret i Ilulissat og siden som psykolog for Selvstyrets Rejsehold for voksne i Nanortalik og Maniitsoq. Jeg læser nu en BA i Grønlandsk og Arktiske Studier ved Københavns Universitet sideløbende med mit arbejde. Læs mere her.
Siden 2019 har jeg opbygget Naturcenter for Væredygtighed på en tidligere skovfogedgård ved Pøt Mølle i Favrskov Kommune. Her bruger jeg de smukke rammer - ude som inde - til individuel terapi, gruppeterapi og forløb med lederteams.
Velkommen !