baggrund

Hvorfor et kloster

HISTORIE & HAMSTErHJUL

Som så mange gange før i historien har mennesket af og til brug for at trække sig ud af dagligdagen for at perspektivere livet, dét hverdagsliv som er så vanskeligt at standse, når først det ruller. Behovet for at gøre status, ryste posen eller måske endda starte om.

De strukturer, som et kloster typisk kendetegnes ved, er gavnlige for en sådan proces. Man behøver ikke forlade sit hverdagsliv for at gå i denne proces, man kan være en del af klostret for en periode, komme og gå som det passer ind i livet, men mærke hvordan det føles at leve livet på en anden måde. Ikke nødvendigvis kristent eller religiøst, men med plads til at supplere med noget, som måske stikker dybere, måske føles lettere, måske forløser.

Et kloster var i Middelalderen noget helt andet. Det var katolsk, oftest kønsadskilt i munke og nonner og - meget forsimplet - præget af følgende elementer: religiøs praksis (bøn), manuelt arbejde, boglige studier, tavshed og hvile. Og nogle gange at gøre tjeneste.

MUNKE, NONNER & LÆGBRØDRE

Ordet munk kommer fra det oldgræske mónos, som betyder alene, ene. Monachós betyder en eneboer og heraf opstod det latinske ord monachus, som kom ind i det germanske sprog, siden det danske og betød et menneske, som havde trukket sig tilbage fra verden for at leve i ensomhed og religiøs fordybelse. De første kristne munke var eneboere, men senere opstod klostrene, hvor munkene - paradoksalt nok ift. ordets oprindelige betydning - levede i fællesskaber.

Ordet nonne kommer af det senlatinske nonna, som oprindeligt var en tiltaleform til en ældre eller ærværdig kvinde, opdrager eller omsorgsperson. Senere blev det anvendt betegnende for en kvinde, som levede i et religiøst fællesskab, men egentlig aldrig oprindeligt defineret som jomfru, asket eller eneboer, som det var tilfældet med munkene. Disse karakteristika blev først senere tillagt nonnerne.

En lægbroder er en person, som lever et verdsligt liv uden for klostret, men har en tilknytning til hyppigt i form af et virke eller et opdrag for klostret. Det var i tidligere tiders klostre ofte håndværkere eller andre, som bidrog til udviklingen eller driften af klostret med ekspertiser, som munkene eller nonnerne ikke havde. De fik ofte selv et personligt, sjæleligt udbytte af tilknytningen ud over løn. I Pøt Mølle Kloster er det ofte personer, som har været på ophold eller boet i klostret som munk eller nonne, som fortsætter en tilknytning i en form, når de forlader klostret igen.

først STRUKTUR og DISCIPLIN - siden bygning

Et kloster betyder et indelukke, et afspærret område (lat. claustrum), og siden tilkom den underforståede betydning ... hvor man i fred kan fordybe sig i religiøs praksis. I vor tid er de fleste klostre forladte bygninger med en spændende historie. Men et kloster er ikke bare en bygning. For at klostrene har kunnet fungere som sådan, har det været nødvendigt og prisværdigt dengang at leve et liv præget af struktur og askese. Og her er det vigtigt at præcisere, at askese ikke betyder fravær af nydelse, men kommer af det oldgræske áskësis og betyder øvelse, træning eller disciplineret praksis.

ET MODERNE KLOSTER

Dette kan et moderne menneske have brug for at læne sig ind i og derigennem perspektivere sit eget liv i nye men trygge og inspirerende rammer.

FORSKELLIGE PROCESSER

Klostergæst

Ophold af op til

1 uges varighed

Munk / Nonne

Korttidsleje af Munkestuen i

op til 4 måneder

Lægbroder / -søster